I nat røg varmen på vores lokale skole, som i morges var så kold, at eleverne blev sendt hjem. Det har de sikkert varmet sig ved.
Natten mellem lørdag og søndag røg varmen i kirken (der var kun 4 grader søndag morgen), og vi måtte holde gudstjenesten i konfirmandstuen i et lynhurtigt improviseret kirkerum med siddeplads til en 70-80 stykker og ståpladser til resten. Vi forkortede gudstjenesten med nogle af leddene (læsningerne i formessen og altergangen) og koncentrerede os om bøn, salmesang og prædiken.
Det blev en fin gudstjeneste. Varmen røg i kirken og kom i stedet for ind i gudstjenesten. Den lidt anderledes gudstjeneste i andre rammer fik, tror jeg, indholdet, det vi har at samles om, til at stå stærkere.
Ikke fordi jeg nu vil tale for, at vi så lukker ned for ikke bare varmen i kirken men kirkebygningen som sådan. MEN, jeg vil tage det med mig videre som en påmindelse om, at evangeliets livgivende varme til os ikke i særlig grad afhænger af rummets karakter, men af AT vi samles (om det). Og ganske sikkert også, at der en rimelig behagelig rumtemperatur og plads og stole til de fleste.

Dette indlæg blev skrevet den torsdag, februar 9th, 2012 kl. 14:32 og er gemt under Ikke kategoriseret. Du kan følge svar tille indlægget via RSS-feedet. Du kan skrive et svar, eller sende et trackback fra dit eget site.