Pilgrimsvandring og livsvandring
Jeg er netop kommet hjem fra 3 dages vandring ad Hærvejen. Firs kilometer i alt med udgangspunkt fra Viborg Domkirke og tilbagekomst hertil. Jeg har gået alene i stort set mennesketomme landskaber. Og dog, overalt hvor vi går i Danmark, går vi jo også i et historisk landskab og som sådan med hinanden, blot forskudt i tid. Jeg har sunget, tænkt og sågar talt. Jeg har mærket trætheden tage til men uden opgivenhed. Det er gået godt, langt mere end det er godt gået! Jeg nåede frem til Domkirken 10 minutter før lukketid, og nåede således min fredagsbøn i dét storslåede rum, som Viborg Domkirke er. Og mødtes for øvrigt herefter, helt tilfældigt, til en kop cafekaffe i efterårssolen med en Viborg-veninde, jeg længe ikke har fået talt med.
Den nytilkomne eller moderne pilgrimsvandring møder skepsis i visse kirkelige kredse. Jeg er ikke sikker på, man ved, hvad man taler om. Bodsaspektet, gerningsretfærdigheden og hvad man nu som evangelisk-luthersk kristen må sætte sig op imod er en meget tilbagetrængt dimension hos de mennesker der nu i dag går pilgrimsvandring ad Europas gamle stier og veje. Pilgrimsmyten, den klassiske og op gennem historien kendte opfattelse af livet som en jammerdal, hvor målet er at komme hjem til himlen har transformeret sig, og findes hos mange af tidens pilgrimsvandrere nu i dag i form af en grundopfattelse af pilgrimsvandringen som et stærkt billede på selve livsvandringen. En rigdom af metaforik, af billeder om det at leve fra vandringen og dens betingelser og omstændigheder. Prøv selv!Overhovedet ingen opfattelse af livet, som noget der skal overstås (Pilgrimsmyten i klassisk forstand). Tværtimod. Vel er der tale om en vis tilbagetrækning fra verden og det pulserende (Hovedvej 13, som virker helt skræmmende når man krydser den efter timers vandring i Dollerup bakker, Grathe Hede og plantager), men hvem har ikke brug for det. Og netop for igen at kunne være i det. Vende tilbage til det pulserende dagligliv om muligt: fornyet, styrket, beriget sådan som det må være et særligt mål med såvel pilgrimsvandring som kirkegang.
Jo, jeg anbefaler varmt begge dele for hver den, der går op i sin egen livsvandring og gerne vil styrkes og beriges på vejen, og som altid: frem mod det andet menneske
